fredag den 5. april 2013

Dragt med gravhunde

Jeg må ærlig indrømme at jeg forsømmer bloggen lidt i disse dage, men bare roligt, tiden går med noget andet fornuftigt. Jeg er i gang med at skrive min kandidatafhandling, hvilket jo må siges at være fornuft, men det tager også en del af min tid! Ind imellem er det dog et pusterum, hvor jeg kan få gjort nogle af mine mange projekter færdige. Jeg har gang i en del, bl.a. kan I glæder jeg til snart at se et flettet gulvtæppe, og her får i en lille forsmag på projektet...


Det sidste projekt, som jeg havde tid til at lave færdig, er denne lækre heldragt med gravhunde.


Synes lidt den taler for sig selv... Stoffet er brunt jersey fra stof&stil - dejlig blødt og behageligt mod en lille nyfødt babykrop. 

 


Jeg havde troet jeg skulle i gang med at produceret mit eget jersey skråbånd, hvilket jeg altid frygter lidt, da jeg synes det er meget svært at få rigtig pænt. Men nej - nu har jeg fundet løsningen - man kan jo købt forfabrikeret jersey-skråbånd. Måske er det kun mig, som ikke altid har kendt til dette, men nu er det også kommet til min kundskab, hvilket jeg oven ud lykkelig for - ALDRIG MERE GRIMT HJEMMELAVET JERSEY-SKRÅBÅND :-) 


Dejlige gravhunde!
Jeg er ærlig talt mega træt at ugler. Der findes ikke en eneste ugle i mit hjem, og kommer heller aldrig til det. Når man nu har det lidt stramt med ugler, så kan det godt være svært at finde fint stof med motiver på. Det søde stof med motiver, har jo ugler over alt! Heldigvis falder jeg også lidt stof uden ugler, bl.a. dette gravhunde-motiv, som jeg synes er fantastisk. 



Mønester og opskrift er fra denne fantastiske bog, som jeg lige benytter lejligheden til at anbefale til alle, som syer børnetøj. Bogen hedder "Børnetøj 0-3 år" og er skrevet af Hanne Meedom og Sofie Meedom. Den er nem at forstå, og indeholder rigtig gode vejledning til hvert skridt i processen. 




3 kommentarer:

  1. Har lige fundet vej til din blog via Libbie, det er super mange fine ting du laver. Jeg er ret vild med den uro du har lavet. Det der jerseykantbånd lyder smart, det havde jeg heller ikke hørt om før. Hvor køber du det henne?
    Mvh. Sofie

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have... Jeg har købt kantbåndet på trøjborg (Århus), i en isenkræmmer (som har en stofbutik i baglokalet) lyder mærkeligt, men det er nu en rigtig fin stofbutik. Kan se du er fra københavn, så det hjælper dig nok ikke meget. Jeg vil næsten tro man kan købe det på nettet et eller andet sted (har dog ikke kunnet finde det endnu). Du må endelige skrive, hvis du har behov for, at jeg køber noget næste gang jeg kommer forbi så kan jeg sende det til dig...

      Slet
    2. Jeg var lige i stof2000 i dag, og så at de også har fået jersey-kantbånd der nede.

      Slet