søndag den 22. marts 2015

Rasmus' værelse

Vi flytter rundt - og kan i den anledning byde indenfor på Rasmus' værelse.  





Inspiration til skiltet på Rasmus' dør kommer fra indbydelserne til hans navngivningsfest, dem kan du se HER.

Bogstaverne er lavet i hånden. Normalt ikke noget jeg gør så meget i, men synes det er blevet okay...


Til venstre lige indenfor døren har jeg lavet en lille garderobe til Rasmus'. Hans værelse grænser op til vores entre, så det giver god mening. 


Knagerne er fra Tigeren. 


Knagerne er gule, blå, grønne og sorte - men det kan man jo desværre ikke rigtig se når først der hænger noget på dem :-)


På gulvet i "Rasmus' garderobe" står en lille bænk (som faktisk er en form for tomme) og en sækkestol. Sækkestolen har jeg tidligere vist frem HER


Jeg har syet en lille hynde til bænken/trommen. Den er syet i sammen stof som sækkestolen og gardinerne - så det hele passer sammen.



 På den ene langside af hynden har jeg lavet en åbning med lynlås, så betrækket kan tages af og vaskes. 


Ved siden af "garderoben" er Rasmus' pusleplads. Lidt mere simpel end den vi havde i soveværelset, som du kan se HER

Han er blevet en lille vildbasse (specielt på puslebordet), så det der med at ligge og kigge på fine lys og wallstickers, det er over, hehe :-)


Efter puslebordet har jeg lavet en lille fin bøjleholder til Rasmus' bøjletøj. To snore og en pind fra skoven. Så bliver det ikke nemmere - men synes den er anderledes og giver lidt kant og modspil til alle IKEA-elementerne :-)





Under bøjletøjet har jeg lavet en lille billed-væg. Her kan Rasmus' se billeder af sine bedsteforældre, moster (Gudmor) og to veninder. På alle billederne står der navne/titler. 

Rasmus vælter billederne ned hele tiden (hvilket er okay, når de hænger i den højde), men måske jeg tager billederne ud af rammerne før de går helt i stykker. Det skal lige siges at der ikke er glas i rammerne :-)



Efter billed-væggen hænger to små reoler. 

Rasmus elsker at tømme alle hylderne og se hvad der er i skabet.




Mellem reolerne og sengen står et lille natbord og på væggen hænder to små fine billeder af to drenge. Billederne er fra mit barndomshjem og er igen med til at bryde lidt med IKEA-elementerne! 


Her er Rasmus' fine fine seng. Jeg har tidligere lavet et indlæg om netop denne seng, som Rasmus er 4. generation i - se HER.


Wallstickerne fra puslepladsen i soveværelset er nu flyttet ned til sengen, hvor jeg synes de passer meget godt ind. Rasmus synes det er hyggeligt at stå og se på dem når han vågner om morgnen. 



Sengen er fin - rigtig fin... MEN praktisk, det er den ikke! Den er jo ikke særlig høj, så vi har været nød til at sætte en sengehest på...


Vener-stolen er flyttet fra stuen til Rasmus' værelse. Til Jer der aldrig har sidden i sådan en stol - så sidder man FANTASTISK i den. Man sidder så godt at min mand og Jer ofte ender med at sidde i den når Rasmus leger inde på værelset, super hyggeligt - og så er den god når der skal gives natflaske og læses bøger.


I vinduet står en fin scooter og et lille fly til pynt.


Efter stolen var jeg lavet et lille hjørne med bøger og hygge-lys. Lysene skal hænges lidt anderledes op, men det har jeg ikke lige nået endnu :-)



Det sidste jeg vil vise Jer er disse fine kurve. De er fra IKEA og er super gode til opbevaring. De fås i flere forskellige farver. Rasmus har også en i blå. 


Det var så Rasmus' værelse. Det har været vigtig for mig at lavet et hyggeligt værelse, som indbyder til leg og udforskning. Vi har ikke et legehjørne i stuen og får det aldrig. Rasmus må meget gerne tage legetøj med ind i stuen og lege derinde, men legetøjet hører til på hans eget værelse. Mange har sagt til mig at små børn ikke leger på deres eget værelse, "det kunne jeg godt glemme alt om", siger de! Nu har jeg så bevist at det godt kan lade sig gøre - Rasmus elsker at være på sit værelse, og leger dagligt op til halve timer alene på værelset - Skønt :-)


6 kommentarer:

  1. Så så flot, jeg får helt lyst til at lege i det værelse. Virkelig gennemtænkt 👍👍😄😄😊

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have Karina. Du kommer bare og leger med Rasmus 😊

      Slet
  2. Virkelig et fint værelse - mange fine detailjer og løsninger :-) Tak for at du deler dette. Jeg er på udkig efter en bogreol/hylde, og synes den du har er super fin. Må jeg spørge hvor du har den fra?

    Kh Annelise

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Annelise

      Mange tak, og dejligt du kigger med :-)

      Jeg ved desværre ikke hvor den er fra. Jeg var heldig at finde den på Reshopper (endda til 40 kr!). Jeg tror den er af ældre dato, så er ikke sikker på den findes i butikkerne i dag...

      Mvh Mette

      Slet