Så lykkes det mig at blive færdig med mit seneste store projekt. Intet mindre end et lejekøkken lavet HELT fra bunden. Det har været undervejs i 4 måneder. Bortset fra et fuglebur og en øloplukker produceret i fløjt i 6 klasse, så har jeg aldrig lavet noget i træ før. Jeg har helle ikke rigtig haft noget værktøj (læs: alt er savet med en fugtsvans), så jeg er ret godt tilfreds med det færdige og skæve slutprodukt. Herunder vil jeg fremvise lidt af processen og selvfølgelig det færdige resultat.
Det hele startede med en firkantet kasse. Den måler 90 x 90 x 30 cm og er lavet af MDF. Jeg vil anbefale noget andet træ, hvis man går i gang. MDF er meget porøs og man kommer nemt til at skrabe hjørnerne.
Alle pladerne er samlet med forsinket skruer. Dette gør det muligt senes at spartle hullerne, så de ikke kan ses.
Kassen fyldes ud med plader i det design man nu ønsker. Inden jeg satte bordpladen på savede jeg hul til vasken (læs: jeg fik hjælp af min meget søde og hjælpsomme nabo, som har alt i maskiner), det er nemmere at gør inden pladen er sat fast.
Alle kanter og huller spartles ud, for at få et pænere slutresultat.
På nuværende tidspunkt begyndte det at ligne noget - men det var lang vej endnu :-)
Alt er, som sagt, savet med en fugtsvans, hvilket betyder at det på ingen måde er lige. Dette volde mig MANGE problemer med lågerne, som jo skulle passe ind i et skævt hul!
Låge og glas til ovnen kunne jeg ikke have lavet uden min søde og hjælpsomme nabo, som igen gav et nap med :-)
Her ses det færdige resultat. Rasmus elsker sit køkken og laver ofte med til sin mor og far :-)
Køkkenet er sat på hjul, så vi nemt kan flytte det lidt rundt i hjemmet. Det er nu meget smart.
Ovnlåge - jeg mangler vist lige at fjerne lidt tape-rester. Det siger vi ikke til nogen :-)
Fliser er malet på i samme farve, som køleskabslågen.
I loftet er monteret to lyskilder. De kører på batteri, tændes ved berøring og slukker efter 30 min - super smarte til netop denne funktion.
Denne lille krydderikurv fandt jeg på et loppemarked. Malede selve kurven, samme farve som ovnlåge og skabslåge.
Krydderibøtterne er blevet fyldt med perler og limet godt til med super-lim.
Så er det salt, karry, peber og oregano :-)
Håndvask og vandhane. Denne gang var det min anden søde nabo, som kunne være behjælpelig. Hun havde en skål liggende i køkkenet, som hun godt kunne undvære, super fedt. Vandhanen har jeg desværre været nød til at ofre 100 kr. på...
Kogepladerne er udklip fra et stykke selvklæbende tavle.
Hylderne er lagt på hyldelister lavet af fejelister - igen malet i de to gennemgående farver.
Jeg har lyst til at fraråde alle at lave noget lignende (med mindre man har erfaring med træ), men på den anden side, så lykkes det jo mig at lave et fint legekøkken. Så hvis du kan være tilfreds med lidt skæve vinkler og har lidt tålmodighed, så synes jeg du skal gå i gang. Det er en langvarig, men hyggelig, proces, som giver pote i den sidste ende.
Rasmus har i hvert fald fået et unikt og brugbart legekøkken :-)
Hold nu fast hvor er det fint! Og så er der meget mere plads til alle køkkentingene end i de gængse legekøkkenee. Det er du sluppet rigtig godt fra ☺
SvarSlet1000 tak :-) Ja, det er korrekt, massere af plads...
SletWow! Hvor er det godt lavet - jeg er meget imponeret både over idé og udførelse :)
SvarSletVh
1000 tak :-) Det bliver efterhånden leget med hver dag, det er så hyggeligt.
SletDet er da helt fantastisk flot. Du skal ikke fraråde andre at gøre det. Du skal da være skide stolt af at du selv har lavet det, og så er din beskrivelse super fin til at andre kan gå i gang.
SvarSletGodt gået!!!
Mange tak for de søde ord :-)
SletKom lige forbi din blog. :)
SvarSletSikke et fint legekøkken, meget detaljeret. Virkelig flot..!!
1000 tak :-)
SletAle piękna kuchnia dla dziewczynki :) Jestem zachwycona z jaką dokładnością i pomysłem jest zrobiona. Gratulacje !
SvarSletThanks you :-)
SletKan du huske hvad prisen løb op i?😊
SvarSlet