torsdag den 19. september 2019

Regnbue-muffins


Sønnen er på lejr og de skulle have kage med. Det skulle være nemt at transporter, og så tænkte jeg det godt måtte være lidt sjovt. 

Fandt denne opskrift, som er optimal i forhold til at dejen ikke flyder sammen, i de forskellige farver. Tak for god inspiration: opskrift!



Jeg har brugt pastafarve, som giver den gennemtrængende farve, og som ikke har den store indflydelse for konsistensen på dej/kage. 


Det kan godt tage lidt tid at fylde muffinformene med de forskellige farver, så jeg puttede dejen i sprøjteposer. Det er nemmere at styre og dejen begynder ikke at hæve, på samme måde, som hvis den står i en skål. 



 Jeg lavede to forskellige slags. Nogen med frie felter og nogen med lag. Begge versioner blev fine, og lagene/felterne var fint adskilt. I glasuren er der æggehvide i stedet for vand, det holder formen, også når de bliver "hældt" ned i en pose... 

God bagelyst og god dag :-) 


onsdag den 27. marts 2019

Tæppe, hæklet


Hæklet tæppe til svigermor, som lige er blevet 60 år. 

En dejlig stor plaid, som måler ca. 170 x 200 cm.   


Garnet er Merino uld fra Stof&Stil.


Der er hæklet med dobbeltestangmasker i et væk.  

Når man lægger tæppet fladt på gulvet, kan man godt se at det ikke er helt lige helt vejen... Så jeg tænker svigermor bare skal lade være med at lægge det ud på gulvet, så opdagere man ikke det :-) 


mandag den 25. marts 2019

Kanin, hæklet


Hæklet kanin til en kollegas lille baby-pige. 

Opskriften kan findes HER.


fredag den 15. marts 2019

LEGO reol


Så er der lavet LEGO-reol til sønnen. Indtil nu har hans samlede lego stået og fyldt på hans skrivebord, men nu er der plads til en masse lego i reolen i stedet... 


Selve reolerne er fra IKEA, og findes i mange forskellige størrelser. Så man kan sammensætte efter eget ønske. Du kan finde reolerne HER

Reolerne er skruet sammen med skruer og beslag. 



Træpladerne er skruet fast med skruer fra bagsiden. Pladerne er krydsfiner. 




Legoklodserne er limet på pladen med helt alm. 10-sekunders lim. Jeg forsøgte først med et eller andet fansi-pansi lim man havde anbefalet mig i et byggemarked. Klodserne faldt bare af med det samme! Så bare brug helt alm. 10-sekunders lim, det fungerer perfekt. 


Og "ja" - det var noget af et puslespil at få dem til at sidde lige... 


Efter jeg var færdig, gik det op for mig at resten af træpladen faktisk passede til den hvide flade der var på siden. Så jeg valgte at sætte en træplade mere på. 


Legede lidt med klodserne, og har limet "Rasmus" på pladen. Der kan jo også stå legomænd på. 


Købte også en af de helt små reoler, den kan bruges som stol. Havde en batman-pude, som passede lige til stolen. 


God weekend til Jer alle :-) 



onsdag den 27. februar 2019

Fastelavn 2019


I år ville Rasmus gerne være skelet, og det er jo lige til at gå til. Vil faktisk mene at hvis I starte nu, kan I nå det til weekenden. 

Jeg har fundet inspirationen HER


Jeg har købt bløde bukser og trøje i HogM. Noget af det vigtigste ved et fastelavnskostume er, efter min mening, at børnene synes det er rart at have på. Det her er jo bare et sæt joggingtøj, som er yderst behagelig at have på.


Rygsøjlen var ikke en del af skelet-skabelonen, men jeg har bare lavet hvide cirkler i passende størrelser. 


Knoglerne er blot klippet ud af hvidt lærredstof, og strøget på med lim. Jeg har ikke valgt at sy det langs kanten. Sidste års kostume holder fortsat, og det er ikke syet på, se HER. Og det er blevet vasker mange gange, bliver nemlig fortsat flittigt brugt. 




Jeg kunne ikke lige finde en sort hue nogen steder, så jeg har lavet en helt alm. sort hue efter et gratis mønster fra Stof&Stil


Ham her glæder sig til Fastelavn på mandag. 

  

torsdag den 21. februar 2019

Superhelten RJ (fastelavn)


Fastelavnskostume 2018... 

Jeg spurgt Rasmus, hvad han gerne ville være til fastelavn sidste år. Han svare superhelt. Så spørger jeg hvilken farve superhelten skal have, så svare han selvfølgelig lyserød...

Det kom en anelse bag på mig, og jeg kunne desværre ikke overgive mig 100 % til den lysserøde farve, så den blev sort og lysserød :-)



Vendbar maske. 


En meget stolt og glad dreng, på vej til fastelavn i børnebaven. 


tirsdag den 22. januar 2019

Manden med den gule hat (Fastelavn)

Endelig kan jeg vise "Manden med den gule hat" frem!

For 2 år siden var min søn klædt sådan her ud til fastelavn. Den gang fik jeg ikke lige lavet et indlæg, men nu er det tid. 


Ingen "mand med gul hat" uden Peter Pedal.


Dette er en nem og hurtig løsning på et meget fint fastelavnskostume. 
Jeg købte en alm. stråhat, og malede den gul. 


Købte et gult slips og tegnede sorte prikker med en tekstiltus. 


Købte en hvid skjorte og et par hvide bukser. Puttede dem i vaskemaskinen med gul tekstilfarve. 


Og vupti, så var der et kostume. 

Rasmus var meget stolt og glad for sættet. Her 2 år senere bruger han det faktisk stadig, men snart kan han ikke passe det mere... 

God dag til Jer alle. 


onsdag den 2. maj 2018

Bamseopbevaring




I kender det sikkert alle sammen - Bamser over alt!

Jeg har længe gået og irriteret mig over bamser, som jeg ikke vidste hvor jeg skulle gør af. Jeg tog egentlig i Jem og Fix for at købe en træramme og elastik, men så faldt jeg også denne plante-ting... 

Enderne er forholdsvist skarpe, så jeg har sat store Hama-perner på enderne. 



Mellemrummene mellem stængerne er lige i det største, så jeg overvejer at spænde elastik mellem de nederste mellemrum. Indtil videre har jeg blot lagt store bamser i bunden. Det fungerer indtil videre :-) 


1 år og 1 dag... Så længe er det siden, at jeg har lavet sidste indlæg på denne blot, og her er årsagen:





Vi har renoveret 100 m2 kælder. Det træk tænder ud, men vi er færdige og er kommet tilbage til virkligheden igen :-)